Bliv Bindevævsmassør
– fysiurgisk massagekursus med fokus på bindevævet

Behandlingsmetoden i denne uddannelse, har Katrine Wennerwald sammensat af den fysiurgiske massage, som hun som fysioterapeut lærte det ”i gamle dage”, og den blide bindevævsteknik udviklet af Stanley Rosenberg. Katrine har selv masseret på denne måde i mere end 20 år.

Uddannelsen er til dig, der ønsker et godt håndværk til at kunne hjælpe andre. Eller til dig, der i forvejen er behandler og gerne vil optimere din viden med nye effektive bindevævsteknikker.

Uddannelsen er godkendt til 184 RAB point.

Hvad er fysiurgisk massage?

Her behandler du dybt i musklerne, senerne og led i kroppen, hvilket forudsætter, at du har grundigt kendskab til anatomien og fysiologi.

Fysiurgisk massage kan udføres både med tørre greb og med olie, med det formål, at hjælpe dine klienter af med smerter og andre lidelser i ”bevægeapparatet”.

Massageformen kan også bruges til ro og afspænding og den fysiurgiske massage giver bedre blodgennemstrømning, udskilning af affaldsstoffer og øger kropsbevidstheden.

Hvordan behandler vi bindevævet?

Bindevævet løsnes med den fineste, nærmest subtile berøring, der går ind under kroppens forsvar og afstresser nervesystemet, som aktiveres til selv at arbejde sig ud af spændingerne som en ‘instant release’.

Med denne teknik kan man på en ikke-invaderende måde behandle meget dybt i vævet og genoprette vævets elasticitet og balance.

Hvad er bindevævsmassage?

Med kombinationen af fysiurgisk massage og bindevævsbehandlingen kommer du på en opdagelsesrejse med dine hænder og sanser, hver gang du behandler.

Du vil lære at være meget præcis og fintfølende i din kontakt med klientens væv. I dit samspil med klientens nervesystem er din teknik både blid og samtidig dyb og effektiv.

Med denne form for massage går du aldrig over grænsen, men er katalysatoren, der giver klienten mulighed for at hele sig selv.

Metoden hjælper ikke bare lokalt, men påvirker hele kroppen fysisk og energetisk og i bindevævets følelsesmæssige hukommelse.

Denne uddannelse er tilrettelagt, så du tager hensyn til dig selv som behandler, så du kan arbejde i mange år uden selv at få skader. Du vil undervejs indøve hensigtsmæssige arbejdsstillinger og god lejring af klienten.

Hvad lærer du på massøruddannelsen?

På Bindevævs-Akademiet lægger vi stor vægt på fagligheden. Du undervises i teorien omkring massagen, bindevævet og nervesystemet og får en grundig gennemgang af relevant anatomi, så du som behandler har en høj faglig indsigt og ballast.

Du lærer, hvor de forskellige muskler ligger, og hvordan de kan forårsage typiske smertemønstre i kroppen.

Du lærer også, hvordan du kan løsne musklerne i forhold til de forskellige lag og behandle dem helt specifikt og effektivt.

Vi gør meget ud af at du får en god 3D fornemmelse for kroppens anatomi og indlæringen sker primært gennem praktisk arbejde ved briksen, hvor du skiftevis behandler og modtager behandling af en af dine medkursister.

De forandringer du oplever i din egen krop undervejs, når du selv bliver behandlet, er vigtig læring til, når du senere skal behandle dine klienter.

Uddannelse i bindevævsmassage favner det hele menneske med teknikker fra både den nye videnskabelige og den alternative verden.

Det er en del af forløbet, at du mellem hvert modul skal du øve dig på mindst 5 klienter, som vi gerne hjælper dig med at finde. Du tjener selv pengene på dine øveklienter.

Du vil også blive undervist i:

  • Triggerpunktsbehandling
  • Cupping
  • Arvævsbehandling
  • Stressdæmpende teknikker
  • Krop og sind sammenhæng
  • Intuition og indføling
  • Arbejdsstillinger og lejring
  • Klientsamtaler og journalføring

Hvad kan en bindevævsmassør give sin klient?

Blid og nærværende behandling

Du vil være meget fintfølende i din måde at behandle på, så det føles som kommunikation mellem dine hænder og vævet. Også når du behandler dybt inde i vævet.

Smertebehandling

Du kan behandle klienter med smerter i kroppen, f.eks. hold i ryggen og nakken, spændingshovedpine og forstuvet ankel. Du vil også blive introduceret til behandling ved diskusprolaps, piskesmæld og gigtsygdomme.

Forebyggende behandling

Du kan forebygge gener ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, lav energi og ubalancer ved at sørge for at kroppen har de bedste betingelser for at fungere optimalt.

Sportsskade behandling

Du kan hjælpe sportsudøvere med at optimere ydeevnen i musklerne og arbejde på deres sportsskader.

Stressbehandling

Du får teknikker til at afhjælpe fysiologisk stress. Du kan hjælpe klienten til en bedre kropskontakt og mere ro i krop og sind.

Krop – sind sammenhæng

Krop, tanke og følelser hænger sammen. Nervesystemet og musklerne i vores ansigt og kroppen viser vores følelsesudtryk, inden vi selv når at registrere det. Under behandling af bindevævet får klienten bedre kontakt til kroppen, som også giver bedre kontakt med vores følelser. Behandlingen kan derfor også bruges til at forløse gammelt panser og give psykisk velvære og til at skabe et frit flow i krop og sind.

Traumebehandling

Bindevævet er også følelsernes hukommelse, og når vi løsner spændinger, kan gamle traumer blive trigget. Du lærer hvordan du skal forløse disse, og hvordan du håndterer en klient med traumer.

Bindevævsmassage koster typisk ca. 700 – 800 kr. for en times behandling.

Vil du gerne vide mere?

Er du nysgerrig på, om denne uddannelse er noget for dig? Kontakt os gerne, hvis du har nogle spørgsmål til selve uddannelsen.

Uddannelsens forløb

Uddannelsen forløber over 8 mdr. fordelt på 8 moduler à tre dage ca. en gang om måneden og fem øvetimer mellem hvert modul. I alt 184 RAB-timer.

Den er bygget op, så du har god tid til at integrere det lærte og har mulighed for at have arbejde ved siden af.

For at du kan blive en dygtig behandler, er det en vigtig del af uddannelsen, at du øver det lærte imellem hvert modul på mindst fem klienter.

Udover at dette giver dig træning i det faglige og praktiske, bliver du fortrolig med klientkontakten og møder virkelige problemstillinger, som vi kan samle op på i fælles forum.

Når du er færdiguddannet, er det største spring til egen praksis således taget. Vi vil hjælpe dig med at finde disse øveklienter, hvis du ikke selv kan.

Vi har altid kun små hold med max. 10 elever, så vi kan give grundig vejledning og supervision undervejs i uddannelsen.

Uddannelsen til bindevævsmassør afsluttes med en skriftlig test og praktisk eksamen. Dette er inkluderet i prisen.

Uddannelsens start og varighed

Uddannelsen forløber over tre hverdage om måneden.

Modulerne ligger onsdag til fredag kl. 9-15. I alt 18 timer pr. modul. Øvetiden planlægges imellem modulerne.

Datoer for forløbet 2023

  1. modul 12.-14. april
  2. modul 2.- 4. maj
  3. modul 31. maj – 2. juni
  4. modul 21.-23. juni
  5. modul 9.-11. august
  6. modul 6.-8. september
  7. modul 4.6. oktober
  8. modul 1.-3. november

Pris

Uddannelsen koster 35.600 kr.

Med i prisen får du:

  • Alt hvad du behøver til undervisningen:
    Kompendie, anatomibog, massageolie og cup.
  • Kaffe, te og snacks i pauserne.
  • Afsluttende eksamen.

Du kan enten betale det fulde beløb eller betale 6.600 kr. ved tilmelding og herefter 8 rater à 3.700 kr. hver den 1. i måneden. Afdrag med rater er inklusiv et gebyr på i alt 600 kr.

Du er tilmeldt en plads, når du har betalt og tilmeldingen er bindende for hele forløbet.

Tag uddannelsen til den halve pris med bruttolønsordningen

Hvis du er lønmodtager, kan du aftale med din arbejdsgiver, at bindevævsterapeutuddannelsen betales som en del af din løn. Du kan læse mere om ordningen hos SKAT.

Tjen penge mens du uddanner dig

For at blive en dygtig behandler, er det vigtigt, at du øver dig, derfor skal du have minimum 5 klienter mellem hvert modul. Vi samler op på dine behandlinger i fælles forum.

Dine øveklienter kan melde sig til et forløb på 8 gange hos dig, så du følger de samme hele vejen. Klienterne får i forløbet arbejdet hele kroppen igennem, og udover at du bliver en veltrænet terapeut, kan du på denne måde også finansiere din uddannelse undervejs.

Vi kan hjælpe dig, hvis du ikke selv kan finde øveklienter.

Akademiets vejledende pris til øvebehandlinger:

  • 4 gange à 250 kr.
  • 4 gange à 350 kr.
  • I alt 8 behandlinger for 2.400 kr.

Hvis du vælger at øve dig på 3-4 klienter om ugen, har du tjent uddannelsen hjem, når du er færdig.

Gæstelærere på uddannelsen

Rikke Uggerhøj, Underviser i branding og klientflow.