Bindevævsterapi
Bindevævet findes overalt i kroppen. Det er ét sammenhængende væv, der folder sig rundt om og ind igennem muskler, knogler, nerver og organer for at støtte og holde sammen.
Bindevævets konsistens kan variere mellem stift og smidigt, og når bindevævet har været udsat for chok, traumer, gentagende belastende arbejdsstillinger, stress eller den almindelige aldringsproces, mindskes vævets evne til at være smidigt. Den stive tilstand trækker musklerne sammen som stramme elastikker, der klistrer til nabomusklerne og hiver i knoglerne og hindrer fri bevægelighed.
Ved at løsne spændinger i bindevævet kan man meget effektivt afspænde store og dybe områder og komme gamle skader og stramt arvæv til livs.
Jeg arbejder med en teknik, som er blid og behagelig. Den bygger på viden om nervesystemet, musklernes triggerpunkter, akupunkturpunkter og meridianer.
I behandlingen tager jeg udgangspunkt i hele kroppen for at finde årsagerne til symptomerne. Her kan der være tale om både fysiske skævheder og følelsesmæssige spændinger.
Behandlingen varer ca. fem kvarter og koster 1250 kr.

Jeg arbejder i bindevævet med den fineste, nærmest subtile berøring, der går ind under kroppens forsvar og afstresser nervesystemet, som aktiveres til selv at arbejde sig ud af spændingerne som en ‘instant release’.
Denne teknik kombinerer jeg med traditionel fysiurgisk massage på en måde, hvor jeg går på opdagelsesrejse med mine hænder og sanser, så jeg på en ikke-invaderende måde kan behandle meget dybt i vævet for at genoprette vævets elasticitet og balance.