Bliv certificeret Bindevævsterapeut
– RAB godkendt kropsterapi og massageuddannelse

Dette er Katrine Wennerwalds signaturuddannelse. En kropsterapi, der favner det hele menneske med teknikker fra både den nye videnskabelige og den alternative verden.

Uddannelsen til Bindevævsterapeut er sammensat af konceptet at korrigere kropsholdningen fra Rolf Metode /Strukturel Integration, elementer fra fysioterapien, den blide bindevævsteknik udviklet af Stanley Rosenberg, bindevævsmassage med olie, og teknikker udviklet igennem Katrine Wennerwalds mere end 20 års erfaring som behandler.

Denne massageuddannelse er til dig, der ikke nødvendigvis har nogen behandlererfaring, og som ønsker et solidt fundament som professionel kropsterapeut.

Hvad er bindevævsterapi?
Bindevævsterapi er at se holistisk på din klient og behandle kroppen som en helhed. Det unikke ved arbejdet i bindevævet er, at du kan modellere kroppen tilbage i balance.

Bindevævet løsnes med den fineste, nærmest subtile berøring, der går ind under kroppens forsvar og afstresser nervesystemet, som aktiveres til selv at arbejde sig ud af spændingerne som en ‘instant release’.

Med denne teknik kan man på en ikke-invaderende måde behandle spændinger meget dybt i vævet, løsne arvæv og genoprette kropsholdningen.

Metoden hjælper ikke bare lokalt, men påvirker hele kroppen fysisk og energetisk og i bindevævets følelsesmæssige hukommelse.

Hvad får du personligt ud af det?

Uddannelsen giver dig mulighed for at blive en dygtig og empatisk behandler, så du kan hjælpe klienter, dine nærmeste og dig selv. Du vil gennem uddannelsen opleve en større kropsbevidsthed, blive skærpet intuitivt og sensitivt. Du vil få ny viden, bevidsthed og nærvær omkring kroppen og sindet.

Uddannelsen kan bruges som en personlig rejse, eller fordi du ønsker at arbejde med bindevævsterapi professionelt.

Hvilken behandler bliver du?

Med bindevævsterapiuddannelsen har du et solidt fundament til at aflæse kroppen for mulige årsager til problemer. Og du vil få unikke redskaber til at løse dem.

Du vil være meget præcis og fintfølende i din kontakt med klientens væv. Og enhver behandling er som en opdagelsesrejse ind i vævet.

Som behandler kan du hjælpe dine klienter til en ny og bedre udgave af sig selv med din berøring. Med denne kropsterapi går du aldrig over grænsen, men er katalysatoren, der giver klienten mulighed for at hele sig selv.

Du bliver uddannet bindevævsterapeut, og kan også kalde dig massør og kropsterapeut, når du har fået papir på uddannelsen.

“En god behandler har det godt”

Denne uddannelse er tilrettelagt, så du tager hensyn til dig selv som behandler, og så du kan arbejde i mange år uden selv at få skader.

Udover at behandlingsformen er blid, vil du undervejs blive hjulpet til at indøve de rigtige arbejdsstillinger.

Hvad har vores klienter fået ud af behandlingen?

  • Rank kropsholdning
  • Jeg kan med lethed løfte armen uden smerte
  • Flad mave og løftet bryst
  • Ingen hovedpine mere
  • Lettere gang
  • Bedre bid-funktion og mere plads i munden
  • Jeg føler mig gladere og friskere
  • Smerterne i min krop er væk
  • Jeg føler mig mere grounded og tilstede i nuet
  • Jeg har ingen arvævsgener mere
  • Min tantepukkel er væk
  • Jeg har en bedre kropsbevidsthed
  • Jeg er blevet meget bedre til at sætte grænser

En bindevævssession varer typisk 1 til 1 1/2 time og koster mellem 700 – 1000 kr.

Det får du på uddannelsen

På Akademi for Bindevævsterapi lægger vi stor vægt på fagligheden. Du undervises i teorien omkring bindevævet og nervesystemet og får en grundig gennemgang af relevant anatomi, så du som behandler har en høj faglig indsigt og ballast.

Vi gør meget ud af at du får en god 3D fornemmelse for kroppens anatomi. Du lærer, hvor de forskellige muskler ligger, hvordan de virker og hvordan de hver især og via bindevævskæder kan påvirke kropsholdningen, samt de forskellige typiske smertemønstre de spændte muskler kan forårsage.  Du lærer også, hvordan du kan løsne musklerne i forhold til de forskellige lag og behandle dem helt specifikt og effektivt.

Indlæringen sker primært gennem praktisk arbejde ved briksen, hvor du skiftevis behandler og modtager behandling af en af dine medkursister.

De forandringer du oplever i din egen krop undervejs, når du selv bliver behandlet, er vigtig læring til, når du senere skal behandle dine klienter.

Det er en del af forløbet, at du mellem hvert modul skal du øve dig på mindst 5 klienter, som vi gerne hjælper dig med at finde. Du tjener selv pengene på dine øveklienter.

Du vil også lære:

  • Massageteknikker og undersøgelser
  • Triggerpunktsbehandling
  • Meridianbaner
  • De indre organers anatomi, funktion og følelser
  • Unwinding
  • Arvævsbehandling
  • Fascia strækøvelser
  • Cupping bindevævsmassage
  • En behandling for friere åndedræt fra Rolf Metoden
  • Stressdæmpende teknikker
  • Krop og sind sammenhæng
  • Intuition og indføling
  • Arbejdsstillinger og lejring
  • Klientsamtaler og journalføring
  • Branding og klientflow

For at blive certificeret bindevævsterapeut skal du besvare en skriftlig test og en praktisk eksamen. Dette er inkluderet i prisen.

Eksamen

Den skriftlige test består af ca. 25 spørgsmål fra hele kompendiet, som du får god tid til at besvare.

Det giver dig mulighed for at opsummere undervisningen, og vores studerende har sat pris på processen.

Den praktiske eksamen består af en case, som du har god tid til at forberede med al din nye viden fra materialet og dét, du har øvet. Vi træner cases undervejs i forløbet, så du ikke er i tvivl om, hvordan du skal gøre det til eksamen. Her vil der også være en censor til stede.

Få hjælp og mod til opstart af egen praksis

Uanset om du vil arbejde fuldtid eller bruge det som en sidebeskæftigelse, vil vi hjælpe dig i mål som selvstændig behandler.

Denne del omfatter:

  • Udvikling af din egen individuelle handlingsplan
  • Hjælp til at finde øveklienter
  • Vejledning og støtte til opstart af praksis
  • Oplæg om reklame og markedsføring samt regler for persondataloven, etik og tavshedspligt
  • Lukket Facebook gruppe hvor du kan stille spørgsmål og dele erfaringer
  • Opfølgning med supervision efter endt uddannelse

Vil du høre mere? Så ring gerne for en uforpligtende samtale.

Hvad kan en bindevævsterapeut give sin klient?

Analyse og løsningsforslag

Du kan aflæse kroppen for skævheder og mulige årsager til smerte, behandle problemet manuelt og give klienten øvelser med hjem.

Bedre kropsholdning

Du kan korrigere klientens kropsholdning og coremuskler i balance, så kroppen derved har bedre betingelser for at rette sig op.

Stramt væv kan trække i knoglerne så kroppen bliver skæv, og ved at stimulere og afspænde huden, musklerne og bindevævet genskabes kroppens naturlige balance og elasticiteten i vævet forbedres. Resultatet er at se umiddelbart efter en afspænding.

Fri bevægelighed

Du kan give klienten en følelse af frihed og lethed i kroppen.

Blid og nærværende behandling

Du vil være meget fintfølende i din måde at behandle på, så det føles som kommunikation mellem dine hænder og vævet. Også når du behandler dybt inde i vævet.

Smertebehandling

Du kan behandle klienter med smerter i kroppen, f.eks. hold i ryggen og nakken, spændingshovedpine og forstuvet ankel.

Forebyggende behandling

Du kan forebygge dårlig kropsholdning, gener ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, lav energi og ubalancer ved at sørge for at kroppen har de bedste betingelser for at fungere optimalt.

Sportsskade behandling

Du kan hjælpe sportsudøvere med at optimere ydeevnen i musklerne og arbejde på deres sportsskader.

Stressbehandling

Du får teknikker til at afhjælpe fysiologisk stress. Du kan hjælpe klienten til en bedre kropskontakt og mere ro i krop og sind.

Ansigts- og kropsløft

Ved at stimulere og afspænde huden, musklerne og det omkringliggende bindevæv genskabes elasticiteten i vævet. Derved bliver ansigtet og kroppen naturligt løftet. Når bindevævet vender tilbage til sin levende og elastiske form, oplever klienten en opstrammende effekt omkring det område, du arbejder på. Du kan derfor også bruge teknikken til at give kroppen eller ansigtet et fysisk opstrammende løft, f.eks. i ansigt, bryst, mave og lår.

Efter ca. en times behandling vil din klient opleve, hvor effektiv bindevævsterapi kan være. Man kan se og føle behandlingen med det samme og processen fortsætter i dybden og vil arbejde videre indtil klientens krop har integreret sin nye form.

Krop – sind sammenhæng

Krop, tanke og følelser hænger sammen. Nervesystemet og musklerne i vores ansigt og kroppen viser vores følelsesudtryk, inden vi selv når at registrere det. Ved at give ansigtet mere mimik og kroppen mere grounding, får vi bedre kontakt med vores følelser. Behandlingen kan derfor også bruges til psykisk velvære og til at skabe et frit flow i krop og sind.

Traumebehandling

Bindevævet er også følelsernes hukommelse, og når vi løsner spændinger, kan gamle traumer blive trigget. Du lærer hvordan du skal forløse disse, og hvordan du håndterer en klient med traumer.

Uddannelsens forløb

Vi har altid kun små hold med max 10 elever, så vi kan give grundig vejledning og supervision undervejs i uddannelsen. Den er bygget op, så du har god tid til at integrere det lærte og har mulighed for at have arbejde ved siden af.

Uddannelsen forløber over 1 1/2 år fordelt på 16 moduler à tre dage ca. en gang om måneden.

Derudover skal du efter hvert modul øve dig på mindst fem klienter, som vi samler op på i fælles forum.

Dette er en vigtig del af uddannelsen, for at du kan blive en dygtig behandler. Udover at dette giver dig træning i det faglige og praktiske, bliver du fortrolig med klientkontakten og møder virkelige problemstillinger.

Når du er færdiguddannet, er det største spring til egen praksis således taget.

Du tjener selv pengene på behandling af dine øveklienter, og vi vil hjælpe dig med at finde disse øveklienter, hvis du ikke selv kan.

Uddannelsen består af i alt 370 RAB-godkendte timer fordelt således:

  • 300 timers grunduddannelse inklusiv 50 øvetimer
  • 60 timers undervisning i anden alternativ behandling
  • 10 timers klinikvejledning

Vi afholder to forløb over hhv. weekender og hverdage hvert 11/2 år.

Vi har altid kun små hold med max 10 elever, så vi kan give grundig vejledning og supervision undervejs i uddannelsen. Den er bygget op, så du har god tid til at integrere det lærte og har mulighed for at have arbejde ved siden af.

Uddannelsens start og varighed

En weekend om måneden

Modulerne ligger fredag til søndag kl. 9.30-15.30. I alt 18 timer pr. modul. Øvetiden planlægges imellem modulerne. I alt mindst 50 timer.

Datoer for forløbet B6 2023/24

  1. modul 15.-17. september 2023
  2. modul 13.-15. oktober
  3. modul 10.12. november
  4. modul 8.-10. december
  5. modul 5.-7. januar 2024
  6. modul 2.-4. februar
  7. modul 1.-3. marts
  8. modul 12.-14. april
  9. modul 10.-12. maj
  10. modul 7.-9. juni
  11. modul 16.-18. august
  12. modul 13.-15. september
  13. modul 11.-13. oktober
  14. modul 8.-10. november
  15. modul 11.-13. december
  16. modul 20.-21. december eksamen og afslutning.

Derefter en supervisionsdag ca. 4 måneder efter afslutning.

Tre hverdage om måneden

Modulerne ligger onsdag til fredag kl. 9.30-15.30. I alt 18 timer pr. modul. Øvetiden planlægges imellem modulerne. I alt mindst 50 timer.

Datoer for forløbet B7 2024/25

  1. modul 6.-8. marts 2024
  2. modul 3.-5. april
  3. modul 1.-3. maj
  4. modul 29.-31. maj
  5. modul 19.-21. juni
  6. modul 21.-23. august
  7. modul 18.-20. september
  8. modul 23.-25. oktober
  9. modul 20.-22. november
  10. modul 11.-13. december
  11. modul 8.-10. januar 2025
  12. modul 5.-7. februar
  13. modul 5.-7. marts
  14. modul 2.-4. april
  15. modul 30. april – 2. maj
  16. modul 14.-15. maj eksamen og afslutning.

Derefter en supervisionsdag ca. 4 måneder efter afslutning.

Pris

Uddannelsen koster 68.000 kr.

Med i prisen får du:

  • Alt hvad du behøver til undervisningen:
    Kompendie, anatomibog, massageolie, cup og hoppebold
  • Undervisningsmoduler af hhv. tre eksterne lærere, med speciale indenfor hver deres fagområde.
  • Afsluttende eksamen både skriftlig test og praktisk case.
  • Kaffe, te og snacks i pauserne.

Du kan enten betale det fulde beløb eller betale 8.000,- ved tilmelding og herefter 16 rater à 3.825,- hver den 1. i måneden. Afdrag med rater er inklusiv et gebyr på i alt 1.200,- kr.

Du er tilmeldt en plads, når du har betalt og tilmeldingen er bindende for hele forløbet.

Tag uddannelsen til den halve pris med bruttolønsordningen

Hvis du er lønmodtager, kan du aftale med din arbejdsgiver, at bindevævsterapeutuddannelsen betales som en del af din løn. Du kan læse mere om ordningen hos SKAT.

Tjen penge mens du uddanner dig

For at blive en dygtig behandler, er det vigtigt, at du øver dig. Derfor skal du have minimum 5 klienter mellem hvert modul, og dine behandlinger samler vi op på i fælles forum.

Øveklienterne kan melde sig til et forløb hos dig på 15 gange, så du følger de samme hele vejen. Vi har skabt nogle vejledende behandlingspakker, så du kan sikre dig en kontinuitet i dine behandlinger.

Dine øveklienter får i forløbet arbejdet hele kroppen igennem til en billig pris, og udover at du bliver en veltrænet terapeut, kan du på denne måde også finansiere din uddannelse undervejs.

Vi kan hjælpe dig, hvis du ikke selv kan finde øveklienterne.

Akademiets vejledende pakkepris til øvebehandlinger:

  • 5 gange for 1.000,- kr.
  • 5 gange for 2.250,- kr.
  • 5 gange for 2.750,- kr.
  • I alt 15 gange for 6.000,- kr.

Prisen stiger i takt med din erfaring.

  • Eller en pakke på 15 behandlinger for 5.500,- kr.

Hvis du vælger at øve på ca. 3 klienter om ugen, har du tjent uddannelsen hjem, når du er færdig.

Gæstelærere på uddannelsen

Rikke Uggerhøj, Underviser i branding og klientflow.
Jonas Dueholm, Fascial Flow facilitator.