Kropsterapi – Rolf Metode uddannelsen

Bliv certificeret Rolf Metode terapeut.

På Akademiet for Bindevævsterapi har du mulighed for at blive Rolf Metode terapeut i original version.

Uddannelsen er en overbygning til Uddannelse i Bindevævsterapi.

Rolf metoden er en metode, hvor man systematisk løsner spændinger i bindevævet fra tå til top på en blid og dyb måde efter en specifik protokol og på ti sessioner gennemgår hele kroppen, hvorved kropsholdningen genopbygges.

Det unikke ved Rolf Metoden er, at du som terapeut uden manipulation kan modellere kropsholdingen til optimal balance, så klienten føler sig løftet indefra og ikke skal bruge unødig energi på at holde sig oprejst. Efter forløbet er genopbygningen af kroppen selvforstærkende, og mange klienter kan mærke varig effekt.

Ved Rolf Metoden fokuseres der hverken på sygdom eller diagnoser. Derimod medfører afspændingen af kroppen, og den forbedrede kropsholdning, en smidighed og balance, som samtidig forbedrer kroppens cirkulation og biokemi, så kroppen får lettere ved at rense ud og helbrede sig selv. Undervejs i forløbet slipper kroppen ofte fysiske skavanker, smerter og stress af sig selv.

Derudover kan disse gavnlige virkninger også opleves ved et Rolf forløb:

  • Større kropsbevidsthed og evnen til at mærke sig selv og sine grænser
  • Friere bevægelighed og lettere vejrtrækning
  • Bedre præstationsevne
  • Jordforbindelse, mere energi og overskud
  • Forløsning af gamle traumer, chok og følelser
  • Ændring af gamle livsmønstre
  • Giver en frisk start
  • Øget velvære

De ti sessioner i Rolf Metoden er opbygget således

  • Session 1-3 arbejder med at åbne brystet og frigøre vejrtrækningen. Få skabt et godt, vægtbærende fundament for kroppen samt afbalancere hoved, skuldre og bækken i forhold til tyngdekraften.
  • Session 4-7 har fokus på kroppens kerne med de dybe muskler i benene, bækken, bug, ryg, nakke og hoved. Det giver kroppen et løft indefra.
  • Session 8-10 integrerer forandringerne og samler hele kroppen i balance.

Uddannelsen er en overbygning til Uddannelse i Bindevævsterapi.

Forudsætningen er en grundlæggende viden om bindevævet samt erfaring i at arbejde med bindevævsteknikken.

Den består af 10 moduler, som er bygget op efter de 10 sessioner, der udgør behandlingen, hvor du systematisk vil blive oplært i protokollen.

Rolf Metodens oprindelse

I 1930’rne opdagede den amerikanske biokemiker Ida P. Rolf, at bindevævet er formbart eller plastisk, og at hun ved at løsne bindevævet kunne ændre den menneskelige krops struktur. Hun udviklede Rolfing©, som er et behandlingsforløb på 10 sessioner med holdningskorrigerende bindevævsmassage.

Stanley Rosenberg blev uddannet Rolfer© i 1983 i USA. Herefter videreudviklede han den hårde tilgang til vævet, han havde lært at bruge, til sin egen blide Rosenberg Teknik. Han sammensatte herefter Rosenberg Teknikken med Rolfingen og kaldte det Rolf Metode.

 

Forløbet er meget intensivt og du skal øve dig på mindst tre klienter mellem hvert modul.

For dig, der ikke har egen klinik eller briks, vil der være mulighed for at behandle og øve i klinikken i Hørsholm på udvalgte tidspunkter.

Datoer for uddannelsen i 2020

Alle dage kl. 9-15

Hertil kommer øvedage undervejs, som du selv tilrettelægger.

Investeringen

Uddannelsen koster 14.800,- kr.

Du er tilmeldt en plads, når du har betalt. Prisen inkluderer Rolf Metode manual og forplejning.

For at give mulighed for grundig vejledning og supervision under uddannelsen er der max plads til 12 elever.

Undervisere

Katrine Wennerwald og Marie Juel

Home » Kropsterapi – Rolf Metode uddannelsen